Er ”samfundssind” kommet for at blive?
Vi mennesker ændrer helst ikke vaner, og slet ikke hvis det stiller os dårligere end før. Mennesket er grundlæggende drevet af at risikominimere. Det er styrende for måden vi lever på, træffer valg og eksempelvis forbruger. Hvilke risici står vi så overfor nu? Er den fremtid vi var igang med at forholde os til, nemlig klimaet slet ikke relevant længere? Jo, men for en stund er vores valg snarere på det nære og på os selv. Vi viser samfundssind – vi risikominimerer for at passe på alt det, vi holder af og det, der udgjorde vores normal før. For det er allerede før.
Lige nu er vi igang med at rekalibrere måden vi lever, forbruger og arbejder på. IRL (in real life) er også rekalibreret. Bevares vi var og er stadigvæk i en tid, hvor man fristes til at sige, at hvis ikke det har været på SoMe – så er det ikke sket! Det er også dér mange lever deres liv lige nu – det er IRL.
Hvad rekalibrerer vi os så hen mod? Næste fase? Eller er vi i gang med at handle for at bevare normalen så tæt på det, der var for et par uger siden? For en stund er vi forandrede; enten er strategien lammelse eller også handling.
Vi skal acceptere det midlertidige i vores handlinger!
Spørgsmålet er: handler du? Og hvilke værdier handler du ud fra? De mere feminine – hvor vi stemmer på en fremtid vi tror på med vores forbrug? Eller lander vi i en efter (finans) krisens gængse strategier, som de mere maskuline performance baserede mål?
Jeg tror, at det agile er kommet for at blive, men ud fra et mere feminint værdisæt, det handler om at være voksen og skabe ro ved at handle. Lige nu er det tid til ét skridt af gangen, og stille os åbne overfor om ikke den nye normal skal ændres ved at gribe i det kaos, vi befinder os i. En midlertidig normal, som findes i at acceptere og tage det ét skridt af gangen. Som når den lille blomsterhandler i Ryesgade (Blomsterdrøm) omstiller sin forretning fra fysisk til en Instagram-drevet butik med et udvalgt sortiment, der håndbæres til de trofaste støtter. Eller når virksomheder for en stund omstiller produktionen for at imødekomme manglen på eksempelvis håndsprit – så handler de og vi viser samfundssind. Måske det smukke får lov at blive? Eller glemmer vi det så snart vi er ”ude” igen?
Vil I med?
Hvilken verden vil du være en del af? Behøver det at være så anderledes? Glemmer vi med det samme, hvordan det var og sætter snuden i sporet igen? Måske – men hvis vi helst ikke ændrer vaner uden at gøre køb på hvad vi er vant til – så er det måske lige nu, vi kan starte nye og mere værdibaserede vaner?
Det vigtigste lige nu:
- Accept af alvoren
- Samfundssind: at vise ansvarlighed, og have tillid til at vi alle gør vores bedste – og ikke handler for egen vindings skyld
- Genforening, vi skal kunne se hinanden i øjnene igen IRL i en nysocialiseret tilstand
- Midlertidighed, tvinger os til at være agile og impulsive i vores måde at handle og være til på
Jeg tror, at tiden kalder på nærvær og ro. Et skridt ad gangen som en puls mellem alvor og handling. Vi kan jo øve os sammen!
Pas på jer!
Camilla Palmy Stein