Jeg rutchede opad, fra corona-trist bekymring uge 1, til corona-glemsom arbejdsomhed i uge 2 og nu næsten corona-taknemmelighed i uge 3!
Jeg påskønner livet! Små ting når mit blik, og jeg opdager nu hvordan mine nærmeste har det, fordi jeg er en arbejdsnarkoman og en jubelklovn til at mærke efter. Corona giver mig nærvær!
Men jeg startede med at søge forklaringer. Jeg har set Band of Brothers på HBO (10 afsnit om WWII). WWII er det nærmeste jeg kan komme på at forsøge at forstå, hvad der sker i mit nærmiljø lige nu. Det ene øjeblik griner vi med naboerne og drikker rødvin i haven på 2 meters afstand. Det næste øjeblik går jeg i skoven med hunden og møder løbere, der ikke ”tør” hilse.
”Under krigen kogte vi et svin for at få sæbe”, sagde min mormor, når hun ville fortælle mig, at nu skulle jeg stoppe med at pive og bare komme i gang. Så jeg er i gang!
Pas på jer,
Susanne Zwergius Teilmann