Select Page
Pandekager er et stadig et stort hit i børnefamilierne – Corona har skruet op for behovet for dybe måltidsfællesskaber

Dagene hvor vi skal holde afstand og ikke må forsamles stiger. Hvad gør det ved os? I uge tre af nedlukningen på grund af Corona afholdt Perspective Lab online fokusgruppe for at få en forståelse af, hvordan forskellige danskere oplever Corona-tiden. Over de kommende dage vil vi dele nogle af deres gode perspektiver. Vi håber, du har lyst til at læse med.

For år tilbage lavede vi i Perspective Lab en omfattende undersøgelse af danskernes måltidsvaner, et emne som vi kontinuerligt opdaterer. En af de ting vi dengang erfarede var, at danskerne generelt ikke var passionerede ift. madlavningen. Generelt bryder vi os ikke om at bruge mere end 30 minutter i køkkenet og gerne mindre. Det gælder ikke for alle, men det gælder for de fleste. Der er meget andet, der kræver vores opmærksomhed i løbet af hverdagene og hermed kommer fordybelsen i måltiderne til at stå i skyggen af afviklingen.

Under Corona har vi fået mere tid hjemme, og det påvirker vores tilgang til madlavningen. Vi ser især to modsatrettede tilgange: På den ene side er de velkendte frustrationer omkring måltiderne øget og det vanlige bøvl er der kommet endnu mere af, når 3 daglige måltider skal planlægges, indkøbes og tilberedes. På den anden side giver tiden mulighed for at gå i gang med at eksperimentere og bruge ressourcer på at tilberede mere tidskrævende retter, der lever op til måltidsidealerne om sundhed, enkelthed, velsmag, bæredygtighed, etc.

I familier med små børn hører vi mere om den langsomme, dvælende morgenmad eller brunch i hverdagene. Morgenmad som tidligere kun hørte weekenden eller fødselsdagene til. Der er mere tid til både maden og samværet. Æg er en typisk og kærkommen gæst. De ældre børn kan hjælpe til med at røre i panderne og der er mere tid ved bordet i morgenkåber og nattøj (idet ingen skal ud ad døren): ”Vi har helt sikkert fået pandekager noget oftere end vi plejer.”

Omkring 2015 bemærkede vi første gang, hvordan frokosten som et social måltid var aftagende. Familierne havde travlt med forskellige gøremål og den klassiske weekendfrokost blev konverteret til hurtige, små måltider på farten. Nu hører vi, hvordan familien til frokost samles omkring bordet, fordi det at samles er med til at få tiden til at gå, og fordi frokosten giver tiden betydning. Den markerer en overgang fra formiddag til eftermiddag. I nogle hjem, og særligt de med små børn, er man begyndt at spise den varme og store ret midt på dagen, hvis muligheden byder sig: ”Jeg kan som mor godt lide, at der er lidt mere underholdning ved den varme ret. Børnene kan sidde længere tid med maden ved bordet og skal ikke i seng lige bagefter.”

For de, der allerede har haft interesse i det kulinariske, men som har manglet tiden, bliver Corona-tiden en mulighed for at eksperimentere med surdej, fermentering, bagning og langtrukne og mere spidsfindige opskrifter. Der bliver delt retter og fif på de sociale medier som aldrig før. Aftensmåltiderne må gerne stimulere kokken på anden vis end i hverdagen, som vi kendte den engang. Forberedelsen af aftensmåltidet kan blive værdifuld voksentid i familier, hvor det kan være svært at finde positiv alenetid.  

Vi møder kreative danskere, som har sat sig for at de i løbet af Corona-tiden vil tømme fryseren. I disse tilfælde er man klar over, at det ikke nødvendigvis bliver klassiske danske retter, men til gengæld er der en tilfredshed i at endnu et måltid er tilvejebragt (og måske endda uden at have været i supermarkedet). Det er typisk kød fra fryseren, der bliver parret med grøntsager fra køleskabet.

Vores måltider påvirkes helt forventeligt af at en ofte sparsom ressource som tid nu er blevet tilgængelig på en ny måde. Hvordan har tid ændret dine måltidsvaner?    

Pin It on Pinterest

Share This