Dagene hvor vi skal holde afstand og ikke må forsamles stiger. Hvad gør det ved os? I uge tre af nedlukningen på grund af Corona afholdt Perspective Lab online fokusgruppe for at få en forståelse af, hvordan forskellige danskere oplever Corona-tiden. Over de kommende uger vil vi dele nogle af deres gode perspektiver. Vi håber, du har lyst til at læse med.
Allerede efter den første uge af hjemsendelsen begyndte de første beklagelser, jokes og memes om vægtøgning, guilty pleasures og anderledes spisemønstre under Corona at melde sig på de sociale medier. Forbrugerne tyer til en særlig form for trygheds- og omsorgssnacking.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Corona-tiden giver os uro og ængstelighed både økonomisk og sundhedsmæssigt. Hverdagen er ikke som vi kender den. Vi kan ikke være tætte med familie og venner, som vi er vant til. En af måderne at dulme og dæmpe vores uro og kedsomhed på er ved at spise og holde munden aktiv. Og det gør vi: ”Jeg kan da godt spørge mig selv og undres. Hvorfor er det lige nu, at jeg synes, jeg skal have Cola hver dag?”
Vi kan måske ikke være tætte med andre mennesker, men vi kan være tætte med chokoladekiks, slik og bagværk og herved forstørre det hyggelige smovse-rum, der ellers under normale omstændigheder var forvist til weekenden.
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der er forbrugere, der ikke har udfordringer med at lade slikket ligge i skuffen, mens andre giver efter for fråderen og ikke stopper før posen er tømt, og derfor normalt aldrig har et lager af søde sager i huset. Det er simpelthen for fristende. Det lader til at Corona-tiden bypasser mange af de regler for slik og søde sager, som vi ellers lever efter.
Vi går målrettet efter mad eller snacks, der giver os tryghed og som på en måde er forbundet med nostalgi. På engelsk har de det dejlige ord comfort food, der desværre ikke lader sig direkte oversætte, så man får alle nuancerne med. Det er nemlig ikke kun trøstespisning, der er gang i under Corona-tiden, for det er ikke alene trøst, vi søger. Ligesom med en god film, søger vi adspredelse fra vores indre uro i en sanselig spiseoplevelse.
Søde drikke, ost, kiks og kager er noget af det, som vi hører om i samtale med danskerne: ”Jeg har brug for at snacke mere! Det er så svært i den her periode at lade være.” At leve som man plejer, motionere og spise sundt, er gået hen og blevet er større udfordring. Man kunne have en antagelse om, at der snarere er tale om fornemmelser end decideret vægtøgning. Sjældent ville man dele en memes på de sociale medier med før og efter Corona, hvis man reelt havde et problem med en større vægtøgning men følelserne om konsekvenserne af nydelsen og af comfort food – de er intakte!
Børnefamilierne har også forandret de gængse regner og lader børnene snacke mere end ellers. Der var pre Corona en tydelig og mærkbar snacking overgang fra hverdag til weekend, som ikke eksisterer på samme måde mere. Børnene har det også svært. Deres hverdag er også forandret og som forældre gives ”lidt af det gode” for at hjemmelivet glider mere glat for alle.
Tidligere her på bloggen skrev vi, at man handler mere målrettet og mindre impulsivt i supermarkederne. Tiden betyder dog ikke, at vi snacker mindre. Vi er derimod nødsaget til at handle det såkaldte syndige på samme rationelle vis som øvrige madvarer. Betyder det måske også, at danskerne i højere grad må se sig selv i øjnene før de handler ift. hvad lysten kunne drive senere? Det tror vi, hvad tror du?